Skab et hyggeligt samlingssted i haven med et bålfad

Home / Blog / Skab et hyggeligt samlingssted i haven med et bålfad

Der er få ting, der er ligeså hyggelige, som at samles om et bål. Der er noget urmenneskelig hygge over at stirre ind på flammerne, der danser rundt. Derudover er et bål også en fantastisk mulighed for at lave noget mad. Der kan være alt fra et simpelt snobrød til en hel middag.

Når du installerer et bålfad i din have, har du også mulighed for at nyde haven på en helt anden måde – året rundt. Med varmen fra bålet kan du nemlig snildt samle familie og venner i haven i de koldere måneder. Her kan I lave mad, drikke en varm kop et-eller-andet eller måske bare nyde varmen fra bålet og det gode selskab. Læs mere om bålfade i det følgende.

Investér i kvalitet

Når du gerne vil have et bålfad, bør du altid investere i kvalitet. Det betyder muligvis, at fadet bliver en anelse dyrere, men til gengæld vil det holde meget længere. Faktisk er det muligt at få modeller, der kan holde mindst 10 år.

Når du investerer i kvalitet, skal du ikke erstatte dit bålfad i tide og utide. I stedet kan du have fornøjelse af det i en årrække. Derfor er der heller ikke nogen grund til at vælge det første og bedste fad, du finder. I stedet bør du gå efter et fad af et solidt materiale og med en garanti.

Derfor er et bålfad en god idé

Måske tænker du, at et fad slet ikke er nødvendigt, når du gerne vil have bål i haven. Det kan du naturligvis have ret i. Der er dog en del fordele, når du vælger et bålfad frem for blot at lave et bål.

For det første holder fadet bedre på varmen. Det medfører, at et bål i et fad hurtigere vil komme stige i temperatur. Det giver dig et bål, som ganske enkelt brænder bedre.

Den hurtige stigning i temperatur medfører også, at bålet ikke ryger nær så meget. Det er en velkendt ulempe ved at lave et bål på jorden. Faktisk er det en ulempe, som de fleste mennesker meget gerne vil minimere.

Bålfade giver dig også mulighed for at placere bålet lige nøjagtigt, hvor det passer dig. Ofte er der forskellige steder i haven, hvor du gerne vil have bål. Det kommer blandt andet an på, hvordan solen står i haven på den givne årstid. Med et fad kan du nemt finde en ny placering til dit bål i haven.

Endelig har bålfade også den store fordel, at de ikke efterlader bare pletter i haven. Når du er færdig med bålet, har du derfor stadig en flot græsplæne – hvis du altså har brugt et fad.

Vælg den rette størrelse til din have

Når du gerne vil have et bålfad i haven, skal du finde den rette størrelse til netop din have. Det kommer blandt andet an på, hvor stor din have er. Det kommer naturligvis også an på, hvor meget du vil tillade fadet at fylde i haven.

Dog bør du ikke være alt bekymret for fadets størrelse. Du kan nemlig sagtens pakke fadet væk, når du ikke bruger det.