Bestil din elmotor i dag og gør din virksomhed grønnere

Home / Blog / Bestil din elmotor i dag og gør din virksomhed grønnere

Hvilke kriterier synes du er vigtige for dit valg af en elmotor? For de fleste vil det nok være pris og kvalitet. Enten i denne rækkefølge, eller omvendt. Men kvalitet er et komplekst begreb. Hvad gør en elmotorer bedre end en anden? Kriterierne for hvad der er god kvalitet kan også ændre sig med tiden. Hvis du går bare 30 år tilbage, så har energieffektivitet ikke været et af de vigtigste kriterier. Dengang har man accepteret et højere energiforbrug, hvis motoren ellers var god og scorede højt på de andre kvalitetskriterier, som pålidelighed, driftsstabilitet og anskaffelsespris i forhold til effekt.

Nye boller på suppen

I dag er det en anden historie. Energieffektivitet ligger helt øverst på listen over kvalitetskriterier. Energieffektivitet rækker i dag også ud over virksomhedens budgetter. En høj energieffektivitet giver din virksomhed mange fordele, både økonomiske og PR relaterede. Jo grønnere din virksomhed, jo bedre bliver dens omdømme. Det er ikke en hurtigt forbigående modetrend. Det er tidsånden for de kommende årtier, hvor kampen for at redde klimaet vil fylde mere og mere i den offentlige bevidsthed.

Hvor høj en andel snakker vi om?

Når det drejer sig om elektromotorer, så er det faktisk en meget høj andel: Elektromotorer er samlet set ansvarlige for 40% af det globale energiforbrug. Og indenfor industriens energiforbrug er de ansvarlig for 70%.

Den gode nyhed er, at der er sket markante teknologiske landvindinger på området. Moderne elmotorer er meget mere energieffektive end tidligere generationer. Især industrimotorer har altid været robuste og langlevende. Elmotorer i industri- og værkstedsmaskiner der har kørt problemfri siden 60’erne er ingen sjældenhed. De har måske forbrugt flere sæt børster, men ellers kører de bare. Men denne robusthed har også sin pris når det kommer til energieffektivitet. De nyeste motorer kræver kun en brøkdel af energien af, hvad disse gamle veteraner bruger. Med konstant stigende pres for mere energieffektivitet og også konstant stigende energipriser, er deres tid måske kommet.

Hvad gør en moderne motor så mere energieffektiv?

Umiddelbart vil de fleste måske tro at det er strømforbruget i de elektriske komponenter. Det ville være viklinger, el-magneter, relæ, og de elektroniske dele der styrer motoren. Det er også korrekt, men kun en del af historien.

Nye kobberlegeringer, nye stållegeringer og store fremskridt inden for styreelektronik. har bragt elmotorers umiddelbare elforbrug ned med op til 50%. Styreelektronikken bærer en stor del af ansvaret for disse forbedringer. Med hjælp af en frekvensomformer kan du optimere motorens strømforbrug i forskellige formål og arbejdsfaser. Dette giver store besparelser i energiforbruget, men forlænger også motorens levetid markant. En moderne og energieffektiv elmotor er en god investering. Udgifterne tjener sig hurtig ind igen. Ved at udskifte gamle energislugende motorer med nye og energieffektive giver du også et bidrag til klimakampen.

Men en elmotor er mere end bare viklinger og kondensatorer. For at den kan bruges til noget skal motoren drive mekaniske elementer som gear. Også indenfor de mekaniske komponenter er der sket store fremskridt. De mekaniske elementer er også blevet mere energieffektive.